Hørning Kirke stammer tilbage til ca. 1150, hvor der oven på brandtomten efter en trækirke blev opført en kampestenskirke.

Første gang Hørning Kirke bliver nævnt er i forbindelse med et kirkestævne i Hiørningh Kirke i 1477.

Kampestenskirken er senere formentlig i sen middelalder omkring år 1500 udvidet med et tårn og 2 korsarme, som er bygget i munkesten. Kirkeskibets hvælvinger er formentlig bygget i samme periode.

Den oprindelige stenkirke er bygget i romansk stil med små rundbuevinduer og indgangsdøre. Omkring reformationen i 1536 bliver de små vinduer muret til, og der indsættes de nuværende større vinduer. I det tilbyggede tårn er vinduerne i gotisk stil. Den gotiske periode sluttede omkring midten af 1500’tallet.

Inden reformationen i 1536 hørte Hørning Kirke under Essenbæk Kloster. Efter reformationen i 1536 overgik ”Kirkens” gods til kongen. I midten af 1600’tallet overtog herremanden på Clausholm og Tustrup Oberst Hans Friis Essenbæk Kloster og dermed også Hørning Kirke.

Sent i sin tilværelse og efter et dramatisk politisk, militært og personligt liv og efter en personlig tragedie påbegynder Oberst Hans Friis at arbejde på oprettelse af en stiftelse for fattige og med restaurering af sine kirker. Hans særlige interesse for Hørning Kirke får stor betydning for Hørning Kirke’s fremtidige udseende.

Hørning Kirke
Hørning Kirke.

Oberst Hans Friis’ renovering af kirken

Oberst Hans Friis foretog en omfattende restaurering af Hørning Kirke i perioden fra 1686-1697. Mest markant fra denne periode er nok, at Oberst Hans Friis i kirkens nordlige korsarm indrettede et gravkapel som adskilles fra kirkerummet med et prægtigt smedejernsgitter. I gravkapellet står 8 kister.

Et andet meget markant eftermæle er de meget smukke stukfigurer i hvælvingeloftet i både kor, skib og tårn. Herudover indsatte Oberst Hans Friis en herskabsstol og nye stolerækker. Han forærede også kirken et nyt alter, en ny kalk og et dåbsfad. Tårnuret (Sejersværket) og den lille klokke i tårnet er også foræret af Oberst Hans Friis.

Restaureringen af Hørning Kirke afsluttes 2. dec. 1697 og d. 14. dec. dør Oberst Hans Friis.

Renovering i 1886-1897

I de næste 200 år er der ikke mange efterretninger om Hørning Kirke. I 1726 får kirken dog en ny sandstensportal over indgangen i tårnet, og kirkespiret bliver renoveret/ombygget i 1776. Kirkens indre står urørt frem til 1886, hvor kirken igen bliver restaureret/ombygget. Af ændringer kan her nævnes:

  • Kordør og korgitter blev fjernet
  • Prædikestolen flyttes ned i skibet og placeres i øverste kvindestole
  • Herskabsstolen tages ned fra sin oprindelige plads oppe under loftet og stilles på gulvet i tårnrummet
  • Orglet i kirkens sydlige korsarm omplaceres
  • Der sættes glas bag gitter til gravkapellet
  • Under gulvet graves ud til nyt varmeanlæg
  • Der indsættes ny indgangsdør i sydlig korsarm
  • Ydermurer, tårn og spir renoveres

Ved restaureringen af kirken fra 1886 – 1897 blev der i murværket fundet en egeplanke med udskåret ormeslyng på den ene side og svag bemaling på den anden side. Træplanken blev sendt til Nationalmuseet, og den er nu kendt som Hørning-planken. Man havde på det tidspunkt en formodning om, at træplanken kunne være en rest fra en meget gammel træbygning.

Renovering af kirken i 1964

I 1964 bliver kirken igen renoveret. Prædikestolen bliver flyttet ned til den nuværende placering i koret og får en ny sokkel. Ligeledes bliver hele kirkerummet og inventaret renoveret og opfrisket med ny maling mv., og der bliver indsat et nyt orgel.

Inden renoveringen gik i gang blev der imidlertid iværksat en udgravning af kirkens indre for evt. at få svar på Hørning-plankens historie.

Udgravningen resulterede i, at man fandt spor af en gammel trækirke og under trækirken findes rester af en gravhøj med en kammergrav, hvor en kvinde var begravet.

Det har efterfølgende vist sig, at planken har været en del af en trækirke, som i ca. år 1050 blev opført oven på en kammergrav, hvor en rig vikingekvinde blev begravet i ca. år 950. Trækirken brændte og den nuværende kvadrestenskirke blev opført på brandtomten efter den gamle trækirke i ca. år 1150.

Hørningplanken er den eneste rest i Danmark efter en trækirke. En kopi af trækirken, som man formoder, den har set ud, står i dag i fuld størrelse på Moesgård Museum.

Trækirken opført på Moesgård Museum
https://www.moesgaardmuseum.dk/besoeg-os/arkitektur-og-natur/stavkirken/  

Begravelsen af en rig vikingekvinde og opførelse af en trækirke indikerer, at der har været betydelig aktivitet i omegnen af Hørning i vikingetiden og tidlig middelalder. I 1980’erne blev da også fundet de første spor efter en stor vikingeboplads / -handelsplads. I dag er området internationalt kendt som Stavnsager, og området dækkede i 900’årene et område på ca. 150 ha.

Hørning Kirke
Hørning Kirke.

Kirken efter 1964

Siden 1964 er kirkerummet ikke ændret. Stuk i hvælvingerne blev dog renoveret i 2005, og i den forbindelse blev der fundet rester af kalkmalerier i hvælvingerne.

I 1977 forærer Louis-Hansen Fonden kirken et nyt tæppe foran alteret, og i 2010 får kirken et nyt stort orgel, som også bliver skænket af Louis-Hansen Fonden. 

I 1980 bliver ringningen automatiseret. Og i 2014 bliver kisterne i Oberst Hans Friis’s gravkapel renoveret

I dag fremstår Hørning Kirke som en meget markant landsbykirke med et meget lyst og smukt indre.   

Læs mere om kirken her:


Hørning-Kirke-fortælling