Hørning og Omegns Borgerforening blev oprettet i 2009 ved en sammenlægning af Hørning Forsamlingshus og Hørning og Omegns Beboerforening. Borgerforeningens formål er:

  • At styrke det lokale sammenhold
  • Gennem sin bestyrelse at varetage lokalsamfundets interesser

I praksis betyder det, at foreningen repræsenterer byens interesser f.eks. i forhold til offentlige myndigheder, er initiativtager til byudviklingsprojekter og kulturelle arrangementer i bl.a. Hørninghus.

Under borgerforeningen er oprettet udvalg, som står for nogle af byens arrangementer, -f.eks. fastelavn, dilettant, Sct. Hans bål, øl-smagning mv.

Borgerforeningen opkræver et årligt kontingent, som er et frivilligt bidrag til foreningsarbejdet. Arrangementerne hviler som regel i sig selv, så kontingentet dækker andre ting til gavn for hele byen. F.eks. vedligeholdelse af området ved genforeningsstenen, dammen, julebelysning og springvand/pumpe ved dammen mv.

Borgerforeningen råder også over et partytelt til udlejning.

Facebook-gruppe: Hørning – 8960 Randers SØ

Kontakt:
Borgerforeningen.Horning.2018@gmail.com
eller
Erik Engvang
email: erikengvang@outlook.dk
tlf.: 20 11 66 19