”Velkommen til Hørning”

Hørning og Omegns Borgerforening ønsker jer hjertelig velkommen som beboere i Hørning. Vi håber, at I bliver glade for at bo her og at denne hjemmeside med dens orientering om Hørning og de muligheder byen byder på, kan hjælpe jer til hurtigt at falde til i byen.

I disse år ser vi en lille vækst i byen, især med yngre mennesker, der ikke bliver afskrækket af livet i et landsbysamfund.

Det er lidt anderledes at bo her sammenlignet med livet i en storby, på godt og ondt. Der er ikke det pulserende byliv med cafeer på strøget og pigegarder, der går optog igennem byen. Der imod har vi masser af frisk luft, fuglefløjt og dyreliv.

Med sine godt 300 indbyggere hører Hørning til de absolut mindste landbysamfund. Til gengæld er vi stolte af byens fællesskab og sammenhold. Her er et aktivt bysamfund, som man selvfølgelig selv bestemmer om man vil være en del af, men som også kræver en form for engagement for overhovedet at eksistere.

Der er rig mulighed for at deltage i byens sociale liv og der er en rig tradition for at bakke op om dette i hele byen.

Såfremt I nu eller i fremtiden har spørgsmål vedrørende lokalsamfundet, er I altid velkommen til at kontakte et hvilket som helst medlem af bestyrelsen for Hørning og Omegns Borgerforening, som gerne står til rådighed.

Hjertelig velkommen til Hørning.

Siden 2014 har der hvert andet år været afholdt en orienterings dag om Hørning for nye tilflyttere og andre interesserede. Det er et rigtig hyggeligt arrangement, hvor man kan få lidt generel information om bl.a. byens historie, aktiviteter, foreninger samt byens udviklingsplan. Dagen afsluttes med en fin tur gennem byen, til kirken samt til Allingå dalen. Arrangementet vil blive afholdt hvert andet år, såfremt der er interesserede deltagere.

Orienteringsdag 2016

Kort præsentation af udviklingen i Hørning

Lidt stemningsbilleder fra vogn turen rundt i Hørning

Mørke skyer over Hørning Kirke

Mørke skyer over Hørning Kirke

Alling Å bugter sig

Alling Å bugter sig

Vejen mod syd

Vejen mod syd