Hørning – aktiv landsby med dybe rødder

Hørning er en landsby med ca. 300 indbyggere og et opland (Fløjstrup, Moeskær, Krogsager, Lund og Gundestrup) med yderligere ca. 150 indbyggere.

Hørning er en aktiv landsby med aktive borgere og et velfungerende foreningsliv med bl.a. Borgerforeningen, Hørning Gymnastikforening (HGF) og Hørninghus, et idræts- og kulturhus.

Der er i Hørning stor tradition for frivillig arbejdsindsats i forbindelse med de projekter, der i tidens løb er gennemført i Hørning. Her kan bla. nævnes:

1963: 1.etape af stadion
1965: 1.etape af klubhus
1986: 2.etape af klubhus
2000: Overdækket siddetribune på stadion
2007: Opførelse af Hørninghus
2016: Anlæg på den gamle forsamlingshusgrund
2016: Aktivitetsplads med multifunktionshus, legeplads, petanquebane, udendørs fitness og parkour ved boldbanerne.

Hørning, Landsbyregistrering, Randers Kommune 2011.

Hørning By

Hørning by nævnes som “Hørninge” for første gang i 1407 i et brev fra biskop Bo i Århus, men byens historie rækker helt tilbage til vikingetiden. Her indtager den smukke kvadrestenskirke fra ca. 1150 en helt central rolle.

På gamle matrikelkort fra 1816 ses tydeligt, hvordan byen opstod omkring små gårde og bebyggelse vest for kirken anlagt omkring den åbne landsbyfortes fællesplads, hvorfra byen nu breder sig mod øst ad Præstedalsvej og ad Langgade og Lykkeskovvej mod nord og syd. Sidenhen har bebyggelsen udviklet sig. Særligt mod nord langs Langgade, hvor der senest gennem moderne udstykninger siden 1970´erne er tilføjet omkring 30 parcelhuse.

Oprindeligt forløb Randers-Ebeltoft vejen gennem Hørning. En vej som sikkert blev grundlagt allerede i oldtiden over vade- og brostedet ved Sjellebro (oprindeligt “Skjelbro”)

Vejen som fremgår på udsnittet af “Videnskabernes Selskabs Kort” blev i 1853 omlagt til nutidens hovedvej øst for byen.

I dag er landbruget flyttet ud fra byen. I modsætning til tidligere tiders små gårde og husmandsbrug inde i byen, opdyrkes jorden nu af enkelte, store landbrug udenfor byen eller af fritidslandbrug, som der stadig er nogle af i byen. Byen har samtidig skiftet karakter fra en traditionel – og for en stor del selvforsynende – landbrugslandsby til en moderne bosætnings- og pendlerlandsby for især Randers og Århus.

Hørning er i fremgang og i 2015 havde byen 305 indbyggere.

Hørnings historie
Hørnings historie (PowerPoint)
Hørning med markante rødder i fortiden

Hørning og fortiden

Da kirken blev restaureret i 1887, fandt man i murfylden i korets østgavl den såkaldte “Hørning-planke” med karakteristisk bemalede udskæringer i “Urnes-stil” fra vikingetidens afslutning omkring år 1000.

I 1960 dokumenterede udgravninger i kirkens gulv, at planken stammede fra en tidligere, mindre og nedbrændt træbygget stavkirke. Trækirken blev omkring år 1060 rejst oven på en stor udjævnet og dengang ca. 100 år gemmel gravhøj med en rig kvindegrav fra vikingetiden. Hørning-graven og kirken danner hermed et yderst vigtigt bindeled for forståelsen af overgangen fra hedenskab til kristendom. Trækirken og den tilhørende klokkestabel kan ses rekonstrueret i fuld størrelse ved Moesgård Museum.

Talrige gravhøje og stengrave viser også tydeligt, at Hørning området helt tilbage til jæger- og bondestenalderen, hvor Kolindsund stod tæt ind til byen, har været et attraktivt bosætningsområde.

I området mellem Moeskær og Hørning har udgravninger også påvist omfattende aktiviteter fra yngre jernalder til middelalder (ca. 400-1350). Et meget stort antal detektorfundne smykker fra ældre Germansk Jernalder til Vikingetid (ca. 500-1000 e.Kr.) indikerer også, at den ca. 150 ha. store bo- og handelsplads ved Stavnsager, var beboet af rige og indflydelsesrige slægter.

Hørning og fortiden
Forhistorisk aktivitet
Hørning og Vikingetiden 
Stavnsager udgravningerne
Stavnsager og Kong Amlet
Hjemmeside: Fortidsmindeguide.dk

Kirken

Hørning kirke er en meget markant landsbykirke med et meget lyst og smukt indre. Hørning kirke stammer tilbage fra ca. 1150, hvor der oven på brandtomten efter en trækirke blev opført en kampestenskirke. Under trækirken blev fundet en kammergrav fra vikingetiden.

Kampestenskirken er senere formentlig i sen middelalder omkring år 1500 udvidet med et tårn og 2 korsarme, som er bygget i munkesten. Kirkeskibets hvælvinger er formentlig bygget i samme periode.

Oberst Hans Friis foretog i 1686-1696 en omfattende restaurering af Hørning kirke. Kirkerummet bærer i dag stadig stor præg af denne restaurering. I kirkens nordre korsarm kan man opleve Oberst Hans Friis´ smukke gravkapel.

Hørning kirke er også blevet kaldt Djurslands Domkirke.

En kopi af Hørningplanken fra vikingetidens trækirke kan også ses i kirken.

Hørning Kirke
Hørning Kirke (PowerPoint)

Stiftelsen

Ved siden af kirken ligger den nok smukkeste og mest specielle ældre bygning i Hørning “Den Hørningske Stiftelse”.

Den selvejende stiftelse blev grundlagt i 1691 af Oberst Hans Friis (1625-1697), som efter at have mistet Clausholm, bosatte sig på Hevringholm og Tustrup Hovedgård lige syd for byen. Oprindeligt lå “Hospitalet”, som dengang betød velgørenhedshjem, på hjørnet af kirkegården i mere end 200 år. Stiftelsen havde plads til 11 værdigt trængende ældre og 3 forældreløse drenge.

De nuværende bygninger med smukke kamtakkede gavlpartier stammer fra 1880. Stiftelsen med dens 4 lejligheder og 3 nyere lejligheder fra 1989 fungerede oprindeligt som hjem for ældre, men er nu et åbent bofællesskab for alle aldersgrupper.

Stiftelsen ejede Hørning Kirke frem til 1946.

Den Hørningske Stiftelse
Obersten
Stiftelsen

Besættelsestiden

Hørning var ikke hårdt ramt under besættelsestiden, men de tyske soldater var alligevel tæt på byen og synlige i områder, idet tyskerne indrettede en radarstation på det vi i dag kalder tysker-bakken, som ligger ved Ebeltoftvejen lige vest for Krogsager.

Hørninglejren
Nabo til Hørninglejren
Tyskerlejren
RABE-Tyskerbakken
Fra besættelsestiden 1940