Hørning by’s historie, -kort fortalt!

Hørning er en landsby beliggende ca. 15 km sydøst for Randers.

Byen har stærke rødder til fortiden. Der kan spores aktivitet i og omkring Hørning helt tilbage til vikingetiden.

Hørning nævnes første gang i begyndelsen af 1400’tallet, og i 1477 er bl.a. nævnt et kirkestævne i Hørning.

Gammel tegning af kirken

Gammel tegning af kirken

Specielt kirken er og har i de seneste 1000 år været en markant del af Hørning.

Kirken er oprindelig en kvadrestens kirke fra ca. 1150, og kirken har senere fået tilbygget sideskibe og tårn formentlig først i 1500’tallet. I 1686-97 foretager Herremanden Oberst Hans Friis en større renovering af kirken og bygger bl.a. gravkapel i det nordlige sideskib. I gravkapellet står der 8 kister, som nylig er restaureret.

Oberst Hans Friis opfører ligeledes et hospital (et hjem for fattige ældre mennesker) i hjørnet af kirkegården. I 1880 bygges et nyt hospital, som i dag er en selvejende institution med ældreboliger. I dag kendt som Den Hørningske Stiftelse.

Hørningplanken

Hørningplanken

Ved en restaurering af kirken i 1896 blev der i murværket fundet en ca. 1 m lang træplanke med udskåret ormeslyng på den ene side og svag bemaling på den anden side. Træplanken blev sendt til Nationalmuseet, og den er nu kendt som Hørningplanken. Man havde på det tidspunkt en formodning om, at træplanken kunne være en rest fra en meget gammel træbygning.

Kirken restaureres igen i 1960, og ved udgravninger i den forbindelse fandt man rester af en gamle trækirke. Under trækirken var der rester af en gravhøj med en kammergrav på ca. 2,6 x 1,6 m. Gravkammeret rummede knoglerne efter en kvinde, der havde 5 forskellige glasperler ved brystet. Desuden fandtes et lille egetræsbord og et bronzefad. Bordet er det hidtil ældste i Scandinavien.

Hørning kirke, trækirke og gravhøj

Hørning kirke, trækirke og gravhøj

Det har efterfølgende vist sig, at planken har været en del af trækirken, som i ca. år 1050 blev opført oven på en kammergrav, hvor en rig vikingekvinde blev begravet i ca. år 950. Trækirken brændte og nuværende kvadrestens kirke blev opført på brandtomten efter den gamle trækirke i ca. år 1150. Hørningplanken er den eneste rest i Danmark efter en trækirke. En kopi af Hørningplanken kan ses i Hørning Kirke og i Hørninghus. En kopi af trækirken, som man formoder, den har set ud, står i dag i fuld størrelse på Moesgård Museum.

Trækirken

Trækirken

Begravelsen af en rig vikingekvinde og opførelse af en trækirke indikerer, at der har været betydelig aktivitet i omegnen af Hørning i vikingetiden og tidlig middelalder. I 1980’erne blev da også fundet de første spor efter en stor vikingeboplads / -handelsplads. I dag er området internationalt kendt som Stavnsager, og området dækkede i 900’årene et område på ca. 150 ha.

Landsbyen Hørning udviklede sig gennem tiden vest for kirken. Gårdene ligger her tæt sammen op til begyndelsen af forrige århundrede, hvor en del af gårdene brænder og bliver flyttet ud. Mod nord fra gadelandet (den centrale plads i landsbyen) lå boelsstederne. I år 1536 er nævnt 9 gårde og 11 boelssteder.

Ved ophævelse af jordfællesskabet i 1781 bliver det muligt for bønderne at erhverve egen gård med egen jord, og i 1885 udskiftes byjorden, som hidtil har hørt under Tustrup Hovedgård, og bønderne bliver selvejere. I 1788 ophæves stavnsbåndet, og bønderne får nu bedre muligheder, hvilket sætter gang i en positiv udvikling frem mod andelsbevægelsens opståen ca. 100 år senere. Ved udskiftningen i 1785 er nævnt 10 gårde, 11 boelssteder, stiftelsen, 3 gadehuse og 1 smedie.

Hørning bykort fra 1816

Hørning bykort fra 1816

I 1837 nævnes 32 selvejere i Hørning. 3 gårde er senere nedlagt og 6 boelssteder er slettet. I 1970’erne var der 7 egentlige gårde, 7 husmandssteder + Hospitalsgården (stiftelsen).

I dag er alle husmandssteder (boelssteder) nedlagte (jorden frasolgt), og gårdene drives enten som fritidsbrug eller jorden er frasolgt eller bortforpagtet. Egentlige produktionslandbrug med animalsk produktion er beliggende 1-2 km fra byen.

Før 1853 gik landevejen fra Randers til Ebeltoft gennem Hørning, og byen udviklede sig langs denne vej. Sidst i 1800’tallet bredte byen sig således mod nordvest, hvor husene blev bygget på byjord. Sidst i 1950’er blev der mod vest (lige vest for Kjeldammen) bygget 6 arbejderboliger. Omkring 1970 påbegyndes udstykningen nord for Langgade, hvor der efterhånden blev etableret 5 sideveje. Der er nu ca. 30 huse i denne udstykning.

Nyere luftfoto af Hørning

Nyere luftfoto af Hørning

Den seneste udstykning, fra 2006, er placeret ved Langgade og Gundestrupvej (Rodenlund)

Slutningen af 1800’taller var en tid med megen aktivitet, og andelstanken var meget fremtrædende også her i Hørning. Bl.a. var bønderne i Hørning aktive ved etableringen af andelsmejeriet ”Birkehøj” i 1888, og i 1889 blev der bygget et forsamlingshus i Hørning. I 1890 blev brugsforeningen oprettet med butik, og i 1896 blev der oprettet fælles vandværk.

Der har helt sikker været en skole i Hørning siden 1825 og frem til 1960, hvor skolegangen blev flyttet til en ny centralskole i Assentoft. I 1869 bliver der bygget en ny skole, og i 1920 blev skolen udvidet med en pogeskole (lille-skole). I perioden fra 1825 til 1960 i alt 135 år har der kun været 4 førstelærer (gns. ansættelsestid 34 år), hvilket er meget usædvanligt.

I perioden 1896 til 1905 brænder i alt 6 gårde, et boelssted og den gamle skole. 2 af de brændte gårde bliver udflyttet fra bymidten og en enkelt gård bliver ikke genopført. I 1929-1930 brænder endnu 4 huse.

I 1953 bliver byen kloakeret. Kloaknettet bliver renoveret i 2010-12, således det i dag er et 2-strenget system.

Efter krigen i 1864 blev der mange steder i landet oprettet skytteforeninger, således også her i Hørning, ligesom der senere også blev oprettet en ungdomsforening. Disse foreninger er nu videreført som Hørning Gymnastikforening (HGF), som har sin oprindelse i 1867.

Klubhus og Hørninghus

Klubhus og Hørninghus

I første halvdel af 1900’tallet var aktiviteten primært gymnastik, men senere kom håndbolden til. Håndbold var i starten alene en udendørs aktivitet om sommeren, og boldbanen flyttede rundt på forskellige marker i byen indtil en permanent boldbane blev etableret i 1963. I 1965 blev opført et mindre klubhus, som i 1989 blev udvidet, således det i dag indeholder en underetage med omklædningsrum og vaske faciliteter og en overetage med cafeteria og mødelokale mv. Både 1. og 2. etape af klubhuset blev opført med frivillig arbejdskraft.

Efter etablering af den permanente boldbane i 1963 overtog fodboldspillet mere og mere af aktiviteterne i gymnastikforeningen. Der blev dog stadig spillet håndbold, men denne aktivitet blev efterhånden en vinteraktivitet, som blev dyrket i Assentoft Hallerne, efter de blev bygget i 1970’erne.

I 1995 blev Hørning Stadion udvidet med endnu en fodboldbane, som specielt blev reserveret til kampbane, og her blev nogle år senere bygget en overdækket tribune med ca. 50 siddepladser.

Forsamlingshuset, der blev bygget i 1889, var efterhånden ikke i tilfredsstillende forfatning og igennem mange år, havde der været ønske om et nyt samlingshus i Hørning. Der var forskellige tiltag omkring årtusindskiftet og i 2005 blev tiltagene efterhånden mere konkrete, og i 2006 blev den selvejende institution Hørninghus etableret, og det blev besluttet at opføre Hørninghus, – et idræts- og kulturhus, som skulle placeres i tilknytning til HGF’s klubhus.

Hørninghus

Hørninghus

Første spadestik blev taget 30. juni 2006, men som følge af stigende byggeomkostninger i denne periode viste licitationerne, at den beregnede byggepris ikke kunne holde, og der måtte skaffes yderligere finansiering. Byggeriet kom dog i gang sidst på året 2006, og Hørninghus kunne indvies 1. febr. 2008.

I forbindelse med opførelsen af Hørninghus blev der udført et kæmpe arbejde med frivillig arbejdskraft.

Ved placeringen af Hørninghus i forbindelse med klubhuset, har Hørning således nu et område, hvor idræts- og kulturaktiviteter er samlet på et sted.

Læs evt. mere om byens udvikling her. Udviklingsplan for Hørning.

Har du fået lyst til at vide mere om Hørning og omegns historie, så prøv at tjekke de følgende links, hvor du kan læse meget mere.

Hørning, Landsbyregistrering, Randers Kommune

Rasmus Mariager: Hørning Sogns Historie

Hørninglejren eller “Tyskerbakken”

Hamlets grav

Vikingebopladsen Stavnsager:
Fund og fortidsminder
Runer og mønter
Guldbrakteater
Fortid og fremtid
Rapport af britiske arkæologer